"En stor fordel ved Philips-fjernsynet er den indbyggede indstillingsassistent, der ved hjælp af en række testbilleder gør det ultralet at indstille farve, lys, kontrast og lydbillede, så det passer til brugerens personlige præferencer.
Her har Philips erkendt, at de færreste – desværre – gør sig den ulejlighed at ændre ved de elendige butiksindstillinger, og derfor er det gjort nemt at få mest muligt ud af tv’et. Menu og fjernbetjening er som vanligt for modellerne i Philips’ sortiment enkle og overskuelige at hitte rundt i.
Ligeledes slipper man for – som eksempelvis på NAD-fjernsynet – at skulle finindstille farver, lys og kontrast fra tid til anden. Har man én gang kalibreret fjernsynet, er det kun yderst sjældent, man griber til menuen for lige at fintune indstillingerne en ekstra gang.
Så også på den led er Philips-fjernsynet et af testens mest brugervenlige, lidt i stil med Sony og JVC, der også håndterer skiftende billedtyper pænt.
Dette sammenholdt med nogle nydelige, klare farver og flot detaljerigdom i både mørke og lyse partier gør nok Philips-fjernsynet til et af de mest alsidige og oplagte valg for almindelige brugere. Fjernsynet er desuden udstyret med Philips' såkaldte AmbiLight; paneler der projicerer lys i farver bag om og ud fra fjernsynet i takt med de skiftende farvetoner i det viste billede.
Virkningen er fascinerende og sært fængslende, men om den ligefrem fremhæver det viste billede, må være op til den enkelte at bedømme.
Til gengæld skal Philips have bøllebank for en virkelig skidt funktion til automatisk indstilling af billedformatet. Slår man den til – hvilket trods alt er det nemmeste ved tv-kigning – strækkes skuespillere i højden og bredden afhængig af fjernsynets aktuelle temperament.
Derfor tvinges man ofte ind i menuen, hver gang man skifter til et signal med et andet format end det, man lige har kigget på."
and this :
"Med sit konsekvent flotte billede og eminent lette betjening lægger Philips sig lige nøjagtig i testens spids – skarpt forfulgt af Sony, som render med titlen Godt køb."
I know it's a lot but I only want a summary if the TV is any good!

Thanks in advance!